Nordisk lejr
Kan du klare en uge med omkring 1000 nordiske unge på din egen alder? Er du frisk på at prøve noget nyt? Hvad siger du til aktiviteter som havfiskeri, byture, temadage, skovture, socialt samvær og nye venskaber? Nordisk 4H-lejr er stedet, hvor du finder mulighederne. Det er her, nordiske kulturer udvikles, og hvor unges fællesskab i Norden er i fokus. Du deltager i en masse forskellige arrangementer, og du får mulighed for at møde masser nye nordiske venner.
Målgruppe
Nordisk lejr er åben for dig, som er aktivt interesseret i 4Hs arbejde. Nordisk 4H-lejr giver dig muligheden for: at mødes med andre unge, udveksle erfaringer og få kendskab til 4H-arbejdet. Du skal være fyldt 14 år for at kunne deltage i Nordisk 4H-lejr.
Vi holder Nordisk lejr alkoholfri.
Form og indhold
Lejren arrangeres hvert andet år og går på omgang mellem de nordiske landes 4H-organisationer. Nordisk lejr består af fællesaktiviteter og ekskursioner. Du får en god indsigt i 4H’s filosofi og arbejde for humanisme og respekt for naturen. Nordisk 4H-lejr varer en uge.
Sprog
Al undervisning og information gives på enten dansk, svensk, eller norsk. Når du deltager, vil du blive bedre til at kommunikere på de nordiske sprog. Du vil måske blive overrasket over, hvor hurtigt der bliver skabt en livlig dialog trods forskellige modersmål – faktisk giver det ofte anledning til en del sjove situationer, når så mange forskellige sprog blandes sammen.
Kontaktinfo
Du kan høre mere om Nordisk Lejr ved at kontakte NSU’s sekretariat: nsu@nsu.is eller 4H-organisationen i dit land – du kan finde kontaktinformationer på vores medlemsside.