Forretningsudvalget tegner NSU
Tre skarpe til tre skrappe
NSU’s forretningsudvalg består af formand Anna Möller (Island), 1. næstformand Carsten K. Andersen (Danmark) og 2. næstformand Frode Rismyhr (Norge)
Hvilken rolle spiller forretningsudvalget i NSU?
Forretningsudvalget skal i samarbejde med NSU’s generalsekretær forberede de to årlige styremøder, så de bliver så udbytterige og konstruktive som muligt.
Forretningsudvalgets medlemmer fungerer som kontaktpersoner for de enkelte medlemsorganisationer f.eks. i forbindelse med afvikling af Nordisk Ungdomsuge, Nordisk Lederskole og andre NSU-arrangementer.
Vi har et mål om at få endnu flere organisationer med i NSU, og her spiller forretningsudvalget også en meget aktiv rolle, ligesom det er vigtigt at øge NSU’s synlighed, for at så mange som muligt får kendskab til NSU og de tilbud vi har til unge i Norden – tilbud jeg gerne ser bliver flere og endnu bedre end i dag.